Musiklinjen 

 

 Vi arbejder i undervisningen hen imod 2 afslutningsprojekter. Det ene er en turné, hvor vi tager ud og spiller på andre efterskoler og på folkeskoler. På turnéen oplever du, hvad det vil sige at optræde live – at være i centrum af rampelyset og mærke suset fra publikum. Det andet projekt er indspilningen af en cd. Her er det teknikken bag en pladeindspilning, der er det centrale. Der er to vigtige krav, der skal opfyldes, hvis afslutningsprojekterne skal lykkes; det ene er samarbejde på holdet, og det andet er, at du har en seriøs indstilling til din musik. Der ligger et stort arbejde bag en turné, og det kræver en til tider enorm disciplin at indspille en cd. Til gengæld bliver resultatet også en præstation, du kan være stolt af. Og så gør det altså heller ikke noget, at du har det sjovt, mens det står på! Du skal have nogle forkundskaber. Du skal kunne spille et instrument, eller have erfaring med at synge. Det vigtigste er dog viljen til at lære og til at arbejde.
 
Vores lærere er: 

- Pete Gunnar og Henrik Olsen.

 De er begge dygtige musikere, som spiller med deres egne bands. Pete er englænder men har boet i DK i næsten 30 år. Han er en fantastisk sanger og guitarist. Henrik er også en rigtig dygtig musikker, og så har han bare tjek på teknikken. 

 

Se Annes oplevelse som elev. 

 

Coveret her er fra CDén, som blev lavet i 2004-5. Hør et nummer, som eleverne selv har lavet.

 

 

Efterskolen ved Nyborg - Ringvej 5 - 5800 Nyborg - 65312920 - Powered by Ziteman CMS